Om os

Egeskov Slot er en af Danmarks største turistattraktioner, som hvert år besøges af ca. 200.000 gæster fra hele verden. Slottet ligger smukt placeret i det sydfynske landskab. Det betragtes som Europas bedst bevarede vandborg, opført af Frands Brockenhuus i 1554. Egeskov har tilhørt slægten Ahelfeldt-Laurvig-Bille siden 1784. Den nuværende ejer er niende generation som bor på slottet.

Noget for alle generationer:

Der er masser af imponerende køretøjer, flyvemaskiner og andet spændende isenkram på Egeskovs veteranmuseum. En af Nordeuropas største samlinger findes på motorcykelmuseet, der rummer en unik udstilling af tohjulede køretøjer fra 1920'erne frem til 70'erne.

Falckmuseet, som blev omorganiseret i 2006, præsenterer en stor udstilling af redningskøretøjer som giver et godt indblik i redningstjenestens virke igennem tiderne.

Se, hvordan man drev landbrug i gamle dage på det omfattende landbrugsmuseum og studér fortidens transport på hestevognsmuseet.

Oplev det hele lidt fra oven på en tur i trætoppene. Nyd at fare vild i en af parkens labyrinter eller slap af i de mange eventyrlige haver og lad børnene boltre sig i de spændende legeredskaber på europas største Kompan legeplads.

Store og små prinser og prinsesser kan glæde sig over samlingen i Dukkehuset. Helt unikt er dukkehuset "Titanias Palads" som befinder sig inde på selve Egeskov Slot.

Nyheder:

Portfløjen ved Egeskov slot er der til sæsonen 2011 åbnet 4 nye udstillinger med klædedragter som har været båret af Egeskovs herskab og tjenestefolk. Særlig iøjnefaldende er udstillingen af dele af en kjole som har tilhørt den franske dronning Marie Antoinette. Delene blev foræret til en kammerjomfru som opbevarede dem til sin død. Herefter blev de sidst i 1700 tallet købt af friherreinde Ahlströmer, som senere gav delene videre til fru Flech, denne sælger i midten af 1800 kjoledelene til Baronesse Camille Bille Brahe, Egeskov. 

Marie-Antoinette blev som fjorten-årig i 1770 gift med den seksten-årige franske kronprins, den senere Ludvig 16. og bosat i Versailles. Marie Antoinette var ung, naiv, arrogant og ødsel. Folket havde ikke meget til overs for hende og da hun nægtede at tage hof ritualerne seriøst, blev også upopulær ved hoffet. Den 16. oktober 1793 blev hun dømt, anklaget for forbrydelser mod den Franske Nation. Hun køres til skafottet hvor hun halshugges.

Portfløjen rummer også en udstilling af en systue med modeblade, modeller og mønsterark til klædedragter fra 1700 og 1800 tallet, sammen med en udstilling af uniformer og klædedragter båret af Egeskovs herskab og tjenestefolk, samt en afdeling med ”accessories” f.eks., sko hatte tasker og andet tilbehør fra 1700 og 1800 tallet

Oldefars legeplads:
-oplev leg for alle generationer, prøv fek.s at gå på stylter, kør ræs i sæbekassebil , leg jorden er giftig. sjov leg helt uden strøm og computer... ganske som oldefar legede.